Regler omkring trailer og kørekort Før 2013 

Trailer-kørekorts-beregner FDM Her indtaster du kilo ind for bil og trailer og den fortæller dig hvad du må.

Trailer-kørekorts-beregner Her indtaster du registreringsnummer på bil og trailer og den fortæller hvad du må.

Husk uanset hvilken beregner du bruger er det stadig dit ansvar om det passer.

Et almindeligt kørekort giver ret til at føre et køretøj (inklusiv anhænger) op til 3.500 kg.

Hvis vogntogets samlede vægt overstiger 3.500 kg. skal man have et B/E kørekort – det såkaldte trailerkort.

De fleste danske bilister har et kørekort til kategori B, hvilket giver ret til at køre en bil på højst 3.500 kg totalvægt. Du må altid køre med en anhænger på op til 750 kg totalvægt, hvis altså bilen er godkendt til at kunne trække en sådan vægt. Men er anhængerens totalvægt over 750 kg, skal begge følgende krav være opfyldt for at køre på kategori B:

1) Anhængerens tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt +50 kg.

Her må du have fat i både bilens og anhængerens registreringsattest, for her kan du faktisk selv vælge, hvilket tal der skal bruges: Af bilens attest fremgår det fx, at bilens egenvægt er 1.025 kg, og at den pågældende bil må køre med en anhænger med største tilladte totalvægt på 1.050 kg. Men af anhængerens attest fremgår det, at dens tilladte totalvægt er 1.200 kg - altså over bilens egenvægt +50 kg, her i alt 1.075 kg. Nu kan du vælge at "køre efter" bilens registreringsattest med det laveste tal på 1.050 kg frem for anhængerens attest på de 1.200 kg.

Bemærk, at ved nyere biler står bilens egenvægt desværre ikke på registreringsattesten. I stedet for står bilens køreklare vægt, der pr. definition er bilens egenvægt + 125 kilo. Hvis det kun er din bils køreklare vægt, der står på registreringsattesten, skal du altså trække 125 kilo fra for at finde egenvægten.

2) Bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt må tilsammen ikke overstige 3.500 kg.

Her kan du igen vælge frit mellem tallene på bilens registreringsattest eller på anhængerens. I bilens attest står måske, at bilens tilladte totalvægt er 2.025 kg og bilens største påhængsvægt 1.600 kg - i alt 3625 eller 125 kg mere, end du må køre med i kategori B. Men på anhængerens attest står 1.300 kg som største tilladte totalvægt, så vogntoget holder sig på 3.325 kg - og du holder dig på den rigtige side af 3.500 kg grænsen.

 

NYT - KØREKORT EFTER 19-1-2013 - NYT

kørekort i kategori B, hvilket betyder, at de må køre en bil på op til 3.500 kg totalvægt.

Med denne må de køre med en anhænger på op til 750 kg totalvægt, hvis bilen er godkendt til at kunne trække en sådan vægt (fremgår af bilens registreringsattest). 

Er anhængerens totalvægt over 750 kg, må bilens tilladte totalvægt og påhængsvognens tilladte totalvægt tilsammen dog ikke overstige 3.500 kg. Dermed bortfalder den danske særregel om, at anhængerens tilladte totalvægt ikke må overstige bilens egenvægt + 50 kg.

Overstiger bilens totalvægt og anhængerens totalvægt tilsammen B-kørekortets vægtgrænse på 3.500 kg, skal du enten have udvidelsen B+ eller et trailerkørekort (B/E).

 

B+

En udvidelse af B-kørekortet til B+ giver ret til at føre et vogntog med en samlet totalvægt på op til 4.250 kg, selv hvis anhængerens totalvægt overstiger 750 kg.

 

TRAILERKØREKORT

Et trailerkørekort (B/E) giver ret til at føre vogntog med en samlet totalvægt på op til 7.000 kg.